Ama’r Ta’r Ordet er en årligt tilbagevendende og GRATIS kulturfestival. En begivenhed, hvor Amagers gader og stræder danner ramme for en masse spændende events. I år er temaet musik på øens pladser – og du er hermed inviteret til koncert i alle genrer, præsenteret i uventede omgivelser og på overraskende steder i gadebilledet. Du får med andre ord mulighed for at udforske bydelens pladser, udfordre din egen musiksmag og overgive dig til vellyden, når Ama’r Ta’r Ordet den 24. – 27. maj 2012.